fbpx

Solbriller

Solbriller kan være en stor hjælp, ikke kun om sommeren men faktisk hele året. Det er især om sommeren, man begynder at se solbriller i gadebilledet, men også i foråret eller efteråret, hvor solen ofte står lavt på himlen, vil man have stor glæde af et sæt solbriller.

Lige så vel, som man skal beskytte sin hud for solen, så skal man også huske at beskytte sine øjne. Når du køber et sæt solbriller hos Brillebutikken Tarm, så kan du altid være helt sikker på, at glassene lever op til alle gældende krav til UV-filter.

En solbrille er dog meget mere end bare en beskyttelsesbrille. Det er nemlig i høj grad også et stykke mode tilbehør og en hjælp ved mange sportsgrene hvor man udsættes for skiftende lysforhold. Derfor findes der også stel i mange forskellige udformninger, og fra mange forskellige producenter.  Vi har altid et bredt udvalg af solbriller i butikken.

For mange hænger sport og solbriller sammen. Vi har også god erfaring med at levere solbriller til eksempelvis golf, cykelsport og skisport. Hver sportsgren, kan have glæde af forskellige typer glas, alt dette vejleder vi naturligvis gerne om, når du står for at skulle købe en ny solbrille til sport.