fbpx

Æblesalat med blåbær

Til ca. 10 personer.   400g både af røde Elstar eller andet rødt æble 100g friske blåbær 500g baby spinat 100g friske hindbær 40g ristede valnødder   Dressing: 2 spsk. Citronsaft 1 dl. Hasselnøddeolie Salt og peber   Skyl frugter og grøntsager grundigt. Hak valnødderne let og rist dem kort på en tør pande. Skær æblerne i tynde både og vend dem sammen med spinat. Anret i en dyb skål og drys hindbær, blåbær og ristede valnødder hen over. Blend olie og citronsaft og smag til med salt og peber. Hæld dressingen over lige før servering.